Helligtrekongers aften - Søndag den 6. januar

Kærum kirke kl. 19.00

En Liturgisk gudstjeneste med fælles salmesang, Læsninger og Electric Sheep.

ELECTRIC SHEEP

Electric Sheep består af  sangerinden Maria Kynne og Jakob Elvstrøm på  altsaxofon og programmering.                                                                                        

Stilen er electronica - ordene er Grundtvigs smukke og tidløse salmetekster. I Electric Sheeps musikalske udtryk forstærkes stemningen i Grundtvigs tekster, fra det tungsindige til næsten euforisk glæde. 

Kyndelmisse - gudstjeneste og spisning for alle 5 sogne - søndag den 3. februar

Dreslette kirke kl. 17.00

Gudstjeneste – hvor vi i den kolde tid mødes

til fællesskab og sang i kirken

Dreslette Forsamlingshus kl. 18.15

Spisning for alle børn og voksne

Menu: suppe, oksebryst i peberrodssovs, kaffe og kage

Pris: 100 kr. voksne - 40 kr. børn

Tilmelding: Senest mandag den 28. Januar til Henriette 6477 1241 eller Else 6477 1083

Søndag den 9. december. Evensong og fællesspisning

Dreslette kirke: kl. 16.30

Evensong– en kort gudstjeneste, hvor vi i fællesskab, børn og voksne, synger julesalmer og nyder samværet i kirken

Dreslette forsamlingshus kl. 17.30

Fællesspisning, juleklip og juletræ, saml familien til spisning, sang og hygge.

Voksne 75 kr. børn 35 kr.

Tilmelding senest mandag den 4. december

Henriette 64771241 og Villy 6474 1434

Konfirmander i Dreslette Kirker 2018: Øverst v. Frederik Schaldemose Sørensen, Marius Stevnsbo Skøtt. Nederst v. Anna Cecilie Buch Sørensen, Jeanette Alkil Nielsen, Amanda Andersen.
Konfirmander Helnæs Kirke 2018: August Nicolai Grønlykke, Pil Munk Carlsen.

"Mini-konfirmant

Hermed et tilbud til jer børn om at gå til ”Mini-konfirmand” her i Dreslette. Alle I, som er inviteret til at deltage, går på en af de lokale skoler i 3. klasse – det er underordnet hvilken, blot I er tilknyttet området.

Der bliver 5 gange i alt, og det er onsdage fra ca. kl. 15.00-16.30:

 

Onsdag den 24. oktober

Onsdag den 31. oktober

Onsdag den 7. november

Onsdag den 14. november

Onsdag den 21. november

 

Søndag den 25. november afsluttes med en gudstjeneste i Dreslette kirke, hvor mini-konfirmanderne deltager aktivt i gudstjenesten, som bliver en ”børnegudstjeneste”. Det er kl. 11.00 – og bagefter er der hotdogs i konfirmandstuen til alle ”minier”, søskende, forældre og andre kirkegængere, som har lyst til at deltage.

Programmet bliver hver gang sådan, at vi mødes i konfirmandstuen i Dreslette og går op i kirken, hvor vi er en halv times tid. Derefter vil der være lidt spisning i konfirmandstuen, og den sidste halve time vil der være aktiviteter der, inden vi slutter kl. 16.30.

Vi håber, I har lyst til at tilbringe lidt tid sammen med os i vores dejlige kirke, høre gode historier, lære nye sange/salmer og andre aktiviteter – og nyde Inges gode lækkerier og det at være sammen.

”Mini-konfirmand” er gratis - tilmelding hos sognepræst Else Suhr 64771083/29101093 eller elsu@km.dk.

Der går bus fra Hårby skole kl. 14.25 og fra Ebberup skole kl. 14.25 – og børnene skal stå af ved indkørslen til præstegården, Nørrelundsvej 4, hvor de vil blive afhentet. Vi begynder først, når alle børn er her. Hvis der er børn fra andre skoler, som har problemer med transport, så ring til Else. Det vil være fint, hvis I forældre har mulighed for at afhente børnene kl. 16.30.

Med venlig hilsen

Inge Nielsen, Lis Nielsen, Else Suhr og Annie Værge

Konfirmantundervisning

Konfirmander

Nu er det nye skoleår begyndt – og dermed også et tilbud om konfirmandundervisning for alle I, som er tilknyttet Dreslette og Helnæs sogne og nu skal i 7. klasse.

For jer som gerne vil høre om undervisningen og evt. også melde sig til, vil jeg gerne indkalde til et møde:

Torsdag den 30. august kl. 19.00

Mødet er både for jer unge og også forældre.

Sammen kan vi denne aften finde en eftermiddag om ugen, hvor alle kan deltage i konfirmandundervisningen - som kommer til at foregå i præstegården i Dreslette - uanset om konfirmanderne går på Ebberup Skole eller Haarby Skole – eller andre skoler.

Jeg håber, vi kan få et godt hold konfirmander her fra Dreslette og Helnæs sogne.

Rent praktisk - det vil være muligt at køre med Flex-trafik til undervisningen, og hvis der opstår andre udfordringer, kan vi helt sikkert løse dem.

Hvis I har spørgsmål, kan I bare ringe eller sende en mail.

Med venlig hilsen

Sognepræst Else Suhr 

Tlf: 64771083

Mail: elsu@km.dk