Vi er i en historisk tid, som vi sikkert alle hellere ville være foruden. Vores hverdag har siden marts været forandret, begrænset og uvisheden har været vores følgesvend – og det er den stadig.

Nu er vi nået til det tidspunkt på året, hvor planerne for julen plejer at falde på plads. I år er det ekstra vanskeligt. Det er ikke alle, vi kan være sammen med, enten fordi de er sårbare eller andre tæt på dem er sårbare. Desuden skal vi tænke på regeringens opfordring til ikke at være så mange sammen og slet ikke så længe, som vi plejer.

Så der er sikkert rigtig mange af os, der må fejre julen på en helt anden måde, end vi er vant til. Så er det vi må forsøge at vende pessimisme til optimisme, det kan jo gå hen at blive en god jul alligevel. Måske kan det åbne op for venskaber, der nu får en chance, fordi familien ikke kan være samlet, som den plejer.

Det kan igen sætte vores syn på julen i et helt nyt lys. Vende de gamle vaner så og sige og måske fokusere på det, der egentlig er målet med julen: at fejre fødslen af det lille Jesus-barn. Det behøver nødvendigvis ikke at blive fejret med en mængde mad: and, flæskesteg, risalamande, kager og konfekt. Glæden varer kort og bliver ofte afløst af den dårlige samvittighed og utilpashed. Desuden bliver der ofte brugt urimeligt meget tid på madlavningen. Mængden af julegaver tager også pusten fra de fleste, for slet ikke at tale om kampen om at finde det bedste juletræ og årets flotteste julepynt.

Spildt tid. Tid, der i stedet kunne bruges til opbyggelige samtaler med hinanden, som jo egentlig hører julen til. For med Jesus kom en helt ny tid med fokus på det medmenneskelige, samhørigheden og medfølelsen – i det hele taget blev pilen med ét rettet mod først og fremmest næsten. Næsten, som ikke kun er den nærmeste familie.

Det er så og sige alle mennesker, vi møder på vores vej i livet. Vi har givetvis nogle venner at ta’ af, som vi er i tæt kontakt med, og som derfor hører med til vores sociale boble.

Så hvorfor ikke bryde vanerne og gør noget, der er anderledes i år. Det vil helt sikkert blive husket som en helt speciel jul, hvor der var fokus på helt andre ting som for eksempel nærvær.

Vi ved stadig ikke på nuværende tidspunkt, om det bliver muligt at holde gudstjenester juleaften. Hvis det gør, holder vi i år to i hver kirke – og for første gang nogensinde er det nødvendigt at tilmelde sig, så vi kan holde os inden for restriktionerne.

Så det bliver på alle måder en anderledes jul, hvor vi må stå sammen med passende afstand.

Glædelig jul

Sognepræst Else Suhr  

Sang skal der til, og derfor har begge menighedsråd besluttet, at så må vi sidde lidt længere fra hinanden i kirken.

2 meter er den sangbare afstand, medmindre vi er fra samme husstand. Derfor er det begrænset, hvor mange vi må være til gudstjenesterne. Vi løser problematikken med tilmeldinger juleaften, de andre dage i julen håber vi, at antallet kommer til at passe med restriktionerne.

Det er et krav at bære mundbind, når man går ind i kirken, og når man går ud igen. Når man først har sat sig på kirkebænken, er det ikke nødvendigt. Det er kun børn over 12 år, der skal bære mundbind. Kirken har mundbind liggende, hvis man skulle glemme det.

Man skal ikke bære mundbind, når man går til nadver.

På kirkegården må man ikke være mere end 10 samlet – ved udendørs begravelser er antallet 50.

Alt kan ændre sig, dette er de overordnede retningslinjer i skrivende stund.