Dette er konfirmandtalen til årets konfirmander. Udgangspunktet er teksten fra Matthæusevangeliet, som bliver læst Hellig Tre Kongers søndag. Den beskriver de vise mænds færden – og ikke mindst, at de vælger ikke at gå tilbage til kong Herodes, som han ellers befalede – men gik en anden vej hjem.

Teksten handler om det at vælge at gå den rigtige vej. Hvor stor en betydning det har, at man selv vælger, hvilken vej man vil gå her i livet – og ikke lader sig føre af andres ordrer eller forventninger.
For tænk engang hvis de tre vise mænd var gået tilbage til Jerusalem og havde fortalt Herodes, hvor Jesusbarnet var? Hvordan ville historien så ha’ endt? For vi ved, at Herodes blev rasende på de tre vise mænd, fordi de netop ikke vendte tilbage til ham. Det gik så desværre ud over andre drengebørn i Betlehem. En grusom historie, som handler om jalousi og ikke at kunne tåle, at andre får større betydning end én selv. For Jesus kom og overstrålede dem alle – og bestemt også Herodes.

Det er sikkert ikke den eneste gang i dag, at I vil høre formuleringen ”at vælge den rigtige vej her i livet”. For der vil blive holdt taler om det at gå fra barn til voksen - selv kan I sikkert ikke mærke nogen forskel, den slags forandringer har det med at komme snigende.

I skal vide, at I givetvis også har været med til at vælge jeres forældres vej her i livet. Fra I kom til verden har I været i deres tanker. Når der skulle træffes store beslutninger, har de tænkt på jer – sådan så I har kunnet få de bedste betingelser ud fra de muligheder, der har været.
  Sådan bliver vores liv flettet ind i hinandens, når vi er tætte sammen – og også afhængige af hinanden.
Det kræver mod og vilje at vælge sin egen vej – også fordi man ved, at man kan komme til at skuffe sine forældre eller måske endnu værre - gå imod strømmen. Det er i dag nærmest forbudt at ta’ den lidt med ro, når man er ung, sådan at se tiden lidt an. For det ligger i tiden, at man ja nærmest i jeres alder skal have lagt fuldstændig målfaste planer for fremtiden. Det som var meget naturligt for årtier siden, at man lige skulle ha’ et år eller to, inden man gik videre med uddannelse - eller slet ingen - det er der ikke plads til i dag. Det er ikke lige det, som man betegner som en succes. Oveni så er det hele karakterræset – som jo også har taget fuldstændig overhånd. Derfor husk på: det er af fejlene, man lærer.  

Hvis vi vender tilbage til de tre vise mænd fra Østerland, som var ude på en meget lang rejse – inden de nåede frem til Betlehemstjernen – Jesusbarnet i krybben - så kan vi lære noget af dem og deres historie. Faktisk tog de fejl flere gange, inden de nåede frem til stalden i Betlehem. De tolkede stjernetegnet forkert og endte derfor i første omgang hos kong Herodes. Men de blev bragt ud af deres vildfarelse, og nåede jo frem til barnet i krybben. De blev langsomt klogere undervejs – for de indså, at det ikke var deres egen klogskab og beregninger, som førte dem til det lille Jesusbarn – det var i stedet for den ledestjerne, som de ikke kunne finde på deres himmelkort eller beregne sig frem til, fordi den rækker langt videre – end hvad der kan sættes ind på et kort.  
Det skal I huske på. I kommer også til at gå mange omveje i jeres søgen efter meningen og sandheden med livet. Der skal mange vildfarelser til før I når dertil, hvor I accepterer og tror og finder frem til den vej, som I skal gå.
For at finde frem til glæden og lykken i livet er nødvendigvis ikke at stirre sig blind på alt det, som I kan læse jer frem til og uddanne jer til og få papir på – det er ved at løfte blikket i en anden retning – og fornemme blot det at være til – og være menneske. At dygtiggøre sig sætter man altid lig med meget faglig viden, høje karakterer, som i sidste ende kan føre til et godt job – men det faktisk langt, langt vigtigere at dygtiggøre sig som menneske.  Fortællingen i dag skal også minde jer om, at det er vigtigt ind i mellem at løfte blikket fra jorden mod himlen – så I husker på de kristne værdier – som jo handler om fællesskab, næstekærlighed, omsorg, barmhjertighed, tilgivelse – alt det, som blev givet os julenat. Jesus som altid vil kaste sit klare lys ind over jeres liv med alle jeres glæder og sorger - af og til knivskarpt i neon – andre gange som en svag glødelampe.
Uanset hvilken vej I vælger følger lyset, Jesus, med jer, om I kommer til øde strækninger – hvor I kan føle jer som verdens mest ensomme – så skal I huske på, at lyset er med jer – derfor kommer I aldrig til at være helt alene.
Det handler også om, at ta’ livet, som det nu engang er – og det betyder, at man langt, langt fra kan få alle sine drømme opfyldt – så kan I vælge en anden vej i stedet – og det kan være, at det er langt bedre. Det skal I aldrig være bange for – for den lige vej er sjældent den bedste vej – og det er, når man har været ude af mange omveje i livet – at man udvikler sig som menneske – det er på de veje, at man bliver et dygtigt menneske.  

Sognepræst   
Else Suhr