Fødsel-dåb-navngivning

Fødsel:
Jordemoderen anmelder fødslen til sognepræsten. Hvis forældrene ikke er gift med hinanden, og hvis de ønsker sammen at ville varetage omsorgen og ansvaret for barnet og dele forældremyndighed, skal de udfylde en omsorgs-og ansvarserklæring på www.borger.dk som sendes automatisk til sognepræsten.


Dåb:
Man henvender sig hos sognepræsten 
med oplysning om fadders navn og adresse 
og træffer aftale om en dåbssamtale.
Dåb finder sted i forbindelse med søndagens gudstjeneste.

Navnet:
Barnet skal navngives senest 6 måneder efter fødslen. Det kan ske i forbindelse med dåben, hvor du til dåbssamtalen fortæller præsten, hvad barnet skal hedde. Hvis barnet ikke skal døbes, eller det skal navngives før dåben, skal du udfylde og sende en blanketten ”Navngivning” til kirkekontoret.


Faddere:
En fadder er vidne til dåben og skal ”tilse at barnet vokser op i den kristne tro”. Nogle går i kirke med barnet. Andre markerer dåbsdagen, synger salmer eller læser bibelske fortællinger.
Før dåben skal I vælge mindst to og højst fem faddere til jeres barn. Fadderne skal selv være døbt. I skal oplyse faddernes navne og adresser til kirkekontoret eller præsten. 
Gudfaren eller gudmoren er den person, der bærer barnet til dåben. Det er for det meste en af fadderne eller forældrene.


Personregistrering

Vejledninger og faderskabsblanketter finder du her:

Personregistrering


Hvad skal barnet hedde:
Det er en stor beslutning at vælge et navn til sit barn. Måske har I tænkt på navne længe inden, jeres barn blev født, men da I så så ham/hende, var navnet helt forkert. Eller måske gav det helt sig selv, hvad den lille skal hedde.
Man må ikke kaldt sit barn hvad som helst – det sørger navneloven for. På Familiestyrelsens hjemmeside kan du finde en liste over godkendte fornavne.