Om Helnæs Kirke

Helnæs Kirke blev indviet d. 1. maj 1618. Hermed havde de ca. 250 beboere fået et lokalt ”gudshus, på deres egen bekostning”. Indtil da havde øen først hørt til Dreslette kirke og efter reformationen i 1536 til Sønderby Kirke, der ligesom Dreslette hørte under Hagenskov. 
Den lange vej til kirke fik helnæsboerne til at anmode Chr. IV i 1616 om at få eget ”gudshus”. I 1617 gav kongen sit samtykke til opførelsen. Bygningen blev en solid og velproportioneret kampestensbygning med metertykke mure uden tårn. Det hvidkalkede langhus fik fire fladrundbuede vinduer i syd og tre i nord. En fritstående klokkestabel blev opført i tilknytning til kapellet. Stedet, der blev valgt til byggeriet, ligger på det højeste sted ca. i midten af landsbyen med lige lang afstand til de yderste af gårdene i byen Helnæs. 

Fra kapel til kirke 
Undervejs har kapellet skiftet udseende flere gange. Man måtte i 1694 flytte døren fra sydmuren til vestmuren for at få mere plads i kirkerummet, idet der var blevet etableret fire nye fæstegårde og hver gård skulle have sin egen stolerække. Især efter Helnæs blev et selvstændigt sogn, har skiftende ejere gennemført ændringer, så kapellet efterhånden blev til en rigtig kirkebygning. Klokketårnet blev opført i 1740 af major Frans Joakim Dewitz, Frederiksgave.

Egen præst i 1738 
Arrangementet med at en kapellan fra Sønderby betjente Helnæs fungerede i 120 år, hvorefter Helnæs bliver et kirkesogn med egen præst. Helnæs sogn var selvstændigt med egen præst i 236 år. I 1974 blev Helnæs og Dreslette forenet i ét pastorat. 
Niels Ryberg, Frederiksgave, gennemførte 1784 en ombygning af kirkens indre. 

Kirken på lokale hænder 
Kirken var blevet statsejendom igen i 1824, på grund af Ryberg-familiens konkurs, men solgtes 1854 sammen med hele Helnæs og alt andet, der havde været statens ejendom i perioden 1824 til 1854.  En bonde, Lars Nielsen, matr. 30, nu Gudmundsdal, købte kirken for en sum, som var det dobbelte af, hvad en stor gård kostede. I 1914 blev kirken en selvejende statsstøttet enhed forvaltet af et menighedsråd.

Find vej til Helnæs Kirke

Læs mere om Helnæs Kirkes spændende historie i denne folder

Læs folderen til kirkens 400 års jubilæum

Helnæs kirkegård under forandring

af Marianne Therp

Som på alle kirkegårde i Danmark sker der det, der også er sket på Helnæs, at der opstår tomme pladser, tomme gravsteder. Det er begravelseskulturen, som har ændret sig i store del af verden. Flere blive bisat og kremeret. Derfor vokser behovet for urnegravsteder, plade i plæne og større områder til Fællesgravplads. Af og til bliver buske og træer triste, skæve eller for store. Der bliver behov for forandring.

Større oplevelser for øjnene
Nogle af de skæve træer er blevet fældet; for stor buske er blevet fjernet. Når I går en tur på Helnæs kirkegård, vil I opdage, at der ikke mere er tomme gravsteder. Der er plantet forskellige stauder på dem, så der hvert år vil være kønne blomster eller blade at se på. Der er plantet små kønne træer, hvor løvets farver giver os nye oplevelser, når vi går rundt. Flere steder vil der i foråret kommer løg op, før stauderne kommer. I løbet af den sidste efterårsmåned, er der blevet plantet træer og taksplanter. Der bliver noget at se på.

Gamle gravsten bevares i stor stil
En anden ændring på kirkegårde – også på Helnæs kirkegård – er at flere nedlægger deres gravsteder. Familiegravsteder er der stadig en del af, men hvis efterkommere vil kremeres og have urnen sat et andet sted, så nedlægges gravstedet.
Derfor vil nogle gravsten fra disse gravsteder blive bevaret, andre ikke. Nogle har valgt at tage et gravminde hjem, andre at få et flyttet til et andet gravsted. Menighedsrådet har valgt at bevare alle meget gamle gravsten, alle enestående gravsten, alle gravsten med stillingsbetegnelser, som er eller bliver historie. Ønsker nogen at hjemtage gravsten fra nedlagte gravsteder, hører vi gerne om det.

 

 

 

Gravsten på Helnæs kirkegård

Menighedsrådet


Formand:

Marianne Therp
Lindhovedvej 21
Tlf. 6477 1668 / 2720 1668
Mail: mstherp@gmail.com

Næstformand:
Inger Lund
Helnæs Byvej 69
Tlf. 2927 0575
Mail: in47lu@hotmail.com

Kasserer:
Finn Hemmingsen
Stævnevej 23
Tlf. 6477 1329 / 40647867
Mail: lindegaardfinn@gmail.com

Sekretær/kontaktperson:
Pia Haahr
Tlf. 6477 1260 / 2396 9319
Mail: pia.haahr@live.dk

Kirkeværge:
Flemming Neldeberg Hansen
Hasselvænget 17
Tlf. 6474 1641
Mail: neldeberg@ofir.dk

Menighedsrådsmøder afholdes i Borgerhuset kl 19.30

Alle menighedsrådsmøder er offentlige, og ønsker du at modtage dagsordenen forud for mødet, kan du sende en mail til: mstherp@gmail.com en uge før mødet.

Referatet fra den åbne del af mødet kan ligeledes fås ved henvendelse til: mstherp@gmail.com

Kontakt

 

SOGNEPRÆST
Else Suhr
Tlf. 6477 1083 / 2910 1093
Mail: elsu@km.dk
Tirsdag-fredag kl. 12-13
samt torsdag kl. 17-18

Kirkeværge:
Flemming Neldeberg Hansen
Hasselvænget 17
Tlf. 2178 5100
Mail: neldeberg@ofir.dk

Kirkesanger:
Pia Haahr
Helnæs Byvej 26A, Helnæs
5631 Ebberup
Tlf. 6477 1260 / 2396 9319
Mail: pia.haahr@live.dk

Organist:
Lis Nielsen
Ungersbjerge 18
5683  Haarby
Tlf. 6477 1659
Mail: lisni@assens.dk

Afløser:
Andreas Schnalke
Lindhovedvej 4
5631 Ebberup
Tlf. 2987 6260
Mail: andreas@schnalke.dk 

Graver:
Hanne Albrechtslund
Helnæs Byvej 50A
5631 Ebberup
Tlf. 2053 5215